Den nye iPhone X med trådløs opladning

Selvom det ikke er den første smartphone i verden, der fungerer med trådløs opladning, er det alligevel et stort skridt for smartphonemarkedet, at den nye iPhone X netop er med trådløs opladning. Apple har en gigantisk indflydelse på markedet, og cirka 40 % af markedet består udelukkende af iPhones. Derfor er det nye udspil med den nyeste telefon et vigtigt skridt i retningen af fremtidens mobiltelefoner. Apple annoncerer selv, at det har været meningen altid at skabe en trådløs enhed i forbindelse med iPhones. Med iPhone 7 gjorde Apple det muligt at lytte til musik på telefonen uden hovedtelefoner med ledning, og med den nye iPhone X er det altså også muligt at oplade sin telefon uden ledning.

Slipper for ledninger til høretelefoner og opladerkabler

Med den trådløse iPhone X vil man altså være fri for at bruge ledninger til ens høretelefoner samt ledning til ens oplader. Med de såkaldte AirPods, vil du nemt få adgang til høretelefoner, som er trådløse. Efter første opsætning af dine AirPods, vil de altid være tilsluttet din iPhone. Dette betyder, at de bliver tilsluttet telefonen med det samme, de sættes i ørene. Ydermere er de i stand til at fornemme, når de fjernes fra ørene – og musikken vil derfor sættes på pause, når de tages ud af ørene. De kan fortsat bruges til at tale i telefon med, og ens stemme vil klart gå igennem.

Som sagt er opladeren ligeledes blevet trådløs på den nye telefon. Bagsiden af iPhone X er af glas, og dette gør det muligt at oplade telefonen trådløst. Mobilen har nemlig indbygget et system, som muliggør den trådløse opladning. For at aktivere opladningen lægges iPhonen på en AirPower-opladningsplade eller en anden form for trådløs oplader. Herefter vil opladningen automatisk ske. Opladningen stopper, lige så snart mobilen fjernes fra pladen. Disse trådløse opladere er placeret mange offentlige steder, og derfor vil det være muligt nemt at oplade sin telefon i eksempelvis lufthavne, caféer eller biler.

Glasset er 50 % tykkere end førhen

Når man hører, at både for- og bagsiden af den nye iPhone X er produceret i glas, kan man nemt blive bekymret for, at begge glasskærme let ødelægges ved tab af telefonen. Dog er den nye telefon lavet med et forstærkende lag, som er 50 % tykkere end førhen. Dette betyder, at holdbarheden af telefonen er forbedret. Derudover skal man ikke bekymre sig om fedtede fingeraftryk, som glasflader ellers hurtigt kan få. Apple hævder nemlig, at for- og bagsiden er belagt med et specielt lag, som gør, at iPhone X’en er fingertryks- og fedtafvisende. Derfor skal man ikke være bange for at gå rundt med en beskidt og ødelagt mobiltelefon, da den efter sigende er nem at holde ren samt er mere holdbar.

Hvis du er interesseret i at få fingrene i en af fremtidens telefoner, kan du forudbestille iPhone X fra den 27. oktober 2017. Ønsker du at afprøve telefonen inden købet, hvor du holder den i hånden og tester den inden, forhandles den i butikkerne fra den 3. november 2017. Vil du gerne have et overblik over priserne på iPhone X? Så klik her Denne telefon er et supergodt bud på, hvordan fremtiden kommer til at se ud – bekvemmelig, smart og trådløs.