Tre ting du skal huske til din ferie i Grækenland

Sommerferien betyder for mange afslapning, nye omgivelser og oplevelser, der sjældent bliver glemt. Har du besluttet dig for ferien, eller går du stadigvæk og overvejer, hvor du skal hen, så kommer der her nogle tips til, hvordan du bedst muligt pakker til din sommerferie til Grækenland. For landet og dets omkringliggende øer er blevet en populær feriedestination for mange danskere, og du behøver ikke selv planlægge hele turen. Du kan f.eks. tage på ferie til Sivota med FolkeFerie, hvor der bliver sørget for fly og hotel samt oplevelser på turen. Så skal du ikke tænke på andet end af nyde ferien, roen og sydens varme sol.

 

Husk dit ur og dine smykker

Det kan måske lyde en smule underligt, at det er vigtigt med dit ur på ferien, men ikke desto mindre vil det komme til at spare dig for meget besvær. For tager du til Sivota eller en anden græsk ø, så er det busser, der transporterer dig rundt på øen. Og hvordan skal du holde øje med bussen, hvis du gerne vil undgå at have telefonen med rundt på slæb? Med dit ur slipper du for alt besværet med at skulle have telefonen med, og så kan du stadig nyde synet af det hver dag. Har du dine smykker med, så sørg for, at du nemt kan opbevare dem i en lille kasse på hotelværelset eller i tasken.

 

Solcreme

Et must i din kuffert er selvfølgelig en solcreme og gerne flere forskellige af slagsen. Sørg for, at du er godt dækket ind på hele ferien, samtidig med at du har flere forskellige med, der har hver sin faktor. For som dagene går, så vil du vænne dig til solen, og så vil din hud ikke kræve helt den samme beskyttelsesfaktor, som den gjorde de første dage. Husk også, at du altid bør købe noget nyt, hvis det har stået længe i skuffen. Solcreme kan nemlig godt blive for gammelt, og derved mister det sin styrke og evne til at beskytte din hud.

 

Underholdningen

Sidst, men ikke mindst, så skal du huske den gode underholdning på ferien. Det er altid en god idé at tage en bog eller to med på ferien, som du kan læse på stranden eller ved hotellets pool. Det kan også være, at du er glad for en bestemt serie eller bare elsker gode film, og derved kan bruge timer foran din Ipad. Husk, at det altid er en god idé at downloade alt materiale til din Ipad eller smartphone, hvis du gerne vil kunne se det hele i offline tilstand. Og så er der ikke noget bedre end et godt spil kort eller et brætspil om aftenen. Har du plads i kufferten til familiens yndlingsspil, så er det med at pakke det ned og tage det med. Tag det ud af æsken, da det vil spare dig for meget plads og vægt i din kuffert, og nyd gode sommeraftener med familien og et godt spil.

 

Billede: https://pixabay.com/da/oia-santorini-landsby-grækenland-416136/