Gode ting til campingferien

Hvis årets sommerferie allerede er bestemt, og det står på campingferie, er der uden tvivl en lang liste af ting, som skal huskes. Campingferien er anderledes end andre ferier, såsom charterrejser, idet du på campingferien gør mange af de praktiske ting på egen hånd. Medmindre hele familien tager på restaurant, står du selv for madlavningen og den efterfølgende oprydning og opvask. Når man tager på campingferie, har man en stor frihed, og det er denne frihed, som lokker mange danskere afsted hvert år – både i Danmark og sydpå. I det følgende nævnes flere praktiske ting, som er værd at medbringe på campingferien.

 

Det rette campingudstyr

Campingudstyr i form af relevant køkkenudstyr, gasgrill, de helt rette campingmøbler og campingspejle er uden tvivl nødvendigt at have med på campingferien. Hvis du ikke husker alle disse sager, vil der med garanti være sure miner og mange irriterende stop ned gennem Europa. Find dit campingudstyr her, hvor der er mulighed for at finde forskellige sager til hele ferien. I forbindelse med campingudstyret er det også vigtigt, at du kun vælger det nødvendige udstyr. Du skal eksempelvis ikke købe en varmeblæser, hvis turen går til Sydfrankrig – og køb ikke et stort tørrestativ, hvis I blot er tre, der skal afsted.

 

Praktisk tøj og sko

Tøj er endnu et punkt på dagsordenen, som du ikke bør glemme. Her er det vigtigt, at du ikke pakker det samme tøj, som du ville have gjort til charterferien. Campingferier byder på mange timer ude i det fri, og derfor er der brug for en masse praktisk tøj til hele ferien. Tag for eksempel mange gode T-shirts, toppe og shorts med, hvis hele familien skal ud at se smuk natur eller vandre i de italienske byer. Når det kommer til sko, er det desuden en rigtig god idé at tage et par gode sandaler med, som sidder godt fast på foden. Det gælder også sandaler til drenge, så dine børn også kan klare gåturene. Sørg derudover for at tage nogle gode klipklappere, clogs eller andre praktiske sandaler med, som er hurtige at smutte i, når I skal hen til campingpladsens toilet og bad.

 

Soveudstyr

Hvis børnene har planer om at sove i deres eget telt foran campingvognen, er det en god idé at købe en god luftmadras og en dertilhørende elektrisk luftpumpe. Dermed kan børnene sove behageligt, og I behøver ikke at bruge oceaner af tid på at få luft i luftmadrassen. Sengetøj i form af puder, dyner og lagner skal naturligvis også skrives på huskelisten. Det kan dog ofte blive rigtig varmt, både i campingvognen og i teltet, så tag ligeledes en række tynde tæpper med, som kan bruges i stedet for sommerdynerne. Hvis I ikke bruger tæpperne om natten, kan de med fordel anvendes om aftenen, når I sidder under åben himmel og hygger med spil og lækkerier.

 

Billede: https://pixabay.com/da/camping-udenfor-campingvogn-987707/