Hvordan kan du opbygge rigdom som tilflytter i Danmark?

Der er mange forskellige metoder hvorpå du som tilflytter i Danmark kan opbygge dig rigdom, som kan sikre dig for resten af livet. En af de metoder er 40 procents reglen. Den dukker op første gang i bogen “Millionaire playbook” af Grant Cardone.

Heri beskriver han en aggressiv plan der handler om hvordan du kan blive millionær. Et af koncepterne han fortæller om, er blandt andet at du ikke skal spare op for at spare op, men derimod spare op for at investere. Det er her 40%’s reglen kommer ind. Hver måned skal du spare omkring 40% af din indtægt op og smide dem ind på en opsparing som ikke kan røres, indtil du er klar til at investere dem. Det kan godt være det lyder som meget, men hvis du har en ordentlig løn, så burde det ikke være noget problem for dig. Specielt hvis du så samtidig optimerer dit budget, således at du ikke betaler for meget for fx bredbånd, mobilabonnementer osv. Der bliver så heller ikke rigtig så mange penge til overs til dig hver måned, men det er en af de absolut mest sikre måder at opbygge rigdom på. Det er sådan alle de velhavende bliver ved med at være velhavende.

Rig vs velhavende

velhavende
Velhavende mand?

Der er en forskel mellem rig og velhalvende. Du blvier før du bliver velhavende, og som Chris Rock har sagt, “Boldspilleren er rig, manden der betaler boldspilleren er velhavende.” At være velhavende bliver målt i tid. Hvor længe kan du ikke arbejde i mens dine aktiver producerer indtægter? Når man er velhavende, så bliver man ofte mere velhavende fordi ens penge arbejder hårdere end man selv kan. Der findes ikke ret mange velhavende mennesker der ikke stadig er velhavende efter den sidste økonomiske krise.

Hvordan kan jeg føre 40 procent reglen ud i livet?

Det første du skal gøre er at beslutte dig for at gøre dig selv velhavende. Det er simpelt, men ikke nemt. Du bliver nødt til at tage det i små skridt. I starten kan det blive svært at spare op 40% op af sin indkomst, specielt hvis man i forvejen betaler af på gæld, men så længe man bare starter et sted, så er man igang. Hvis du kan betale 10% ind nu, så start der og arbejd dig langsomt opad. Når du når de 40%, så vil du sandsynligvis ikke engang lægge mærke til at du mangler dem længere, fordi det har været en proces.

Nødopsparing

Det er altid en god idé at have en nødsopsparing som du kan trække på i tilfælde af at der opstår en nødsituation. Man kan ikke undgå at der på et tidspunkt kommer udgifter man ikke kunne forudse, og der kan en nødosparing være behjælpelig. Det er i hvert fald træls at skulle ty til alternativ metoder som fx bank lån, kviklån eller andre typer af lån hvor der skal betales renter. Start med en opsparing på omkring 10.000 kr., så er du sikret i tilfælde af at der pludselig skal skiftes en vaskemaskine eller køleskab ud.

Din indtægt stiger

Som en del af ens økonomiske livscyklus, vil din indtægt givetvis stige hen over din levetid, indtil den på et tidspunkt stagnerer og i stedet går ned. Sørg for at alle potentielle lønstigninger, bonusser alle går hen imod investeringskontoen. Der er ingen grund til at øge ens forbrug blot fordi man pludselig tjener flere penge. Du har det da fint ikke? Hvis du øger dit forbrug kommer du til at betale for det med din frihed på et senere tidspunkt. Materialistiske forbrugsgoder har ALTID en forholdsvist kort periode hvor man føler glæden over dem. Hvorfor ikke bare undvære dem i stedet og så nyde godt af at du kan gå tidligt på pension?

Invester så snart du kan

Så snart du har nok penge til at investere i indeksfonde uden at skulle betale en for stor andel i handelsomkostninger, hvor den gennemsnitlige afkast ligger på omkring 5-6% efter inflation, så bør du købe dig ind. Jo før du kan få dine penge til at arbejde for dig jo bedre. Der er en ret lav risiko ved at investere i indeksfonde, da de historisk set altid vil gå op uanset kriser osv.

Begynd allerede i dag:

Hvorfor vente med at gå i gang? Jo før du søsætter dette projekt, jo før kan du blive velhavende. Her er hvad du skal gøre allerede i dag.

  1. Åben en konto som du ikke kan røre, medmindre din bank dame/mand får en underskrift af dig personligt. Hvis du samtidig fortæller om planen for din konto, vil du få svært ved at gå ned og hæve pengene, til andet end hvad den var tiltænkt. Indsæt alle de penge du kan fra dag 1! På den måde får du følelsen af at det kan lade sig gøre.
  2. Beslut dig for hvor meget du vil spare op. Når den næste løn går ind på kontoen, så regn på hvor meget du kan sætte ind på opsparingen uden at du skal sulte. Selvom det måske kun er 2% er det stadig en start. I takt med at du får højere indtægt, betalt mere af på gæld osv., vil du kunne begynde at sætte mere og ind på kontoen.
  3. Aldrig stop igen. Hvis du være velhavende, så kan du aldrig stoppe med at sætte penge af til at investere. Dette kommer til at tage dig hele livet, men du vil ikke fortryde det når alle de andre stadigvæk arbejder som 75 årige.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.