Nogle af de seneste undersøgelser viser, at omtrent en halv million danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Med et forhøjet blodtryk belaster man hjertet, og det kan være livsfarligt. Derfor er det vigtigt at få styr på, om dit blodtryk er, som det skal være.
Hvordan måles et blodtryk?
Hjertet i kroppen har den funktion, at det skal pumpe blodet rundt i kroppen. Og desto større modstand, der kommer i de såkaldte blodkar, samtidig med at hjertet trækker sig kraftigt sammen, da bliver vores blodtryk forhøjet. Det kan belaste hjertet.
Et blodtryk måles med to tal, som du måske har hørt ved lægen, når du har fået det målt, men du har aldrig anet, hvad de betød. Det ene hedder det systoliske blodtryk, hvilket sker, når hjertet trækkes sammen, mens det andet, der måles hedder det diastoliske, som er når hjertet slapper af. Et normalt blodtryk ligger på omkring 120/80.
Få det tjekket nu – du kan ikke mærke symptomer
Det kan være utrolig svært at vide, om du har forhøjet blodtryk, da der ikke er nogle symptomer, der kan sende faresignaler til dig, om du lider af det. Det viser sig, at mange slet ikke kan fornemme det. Derfor er det også forfærdeligt, når man hører, at en har fået en blodprop og har været tæt på at dø eller måske desværre er afgået ved døden af det. Hvis de ikke har fået det tjekket, har de ingen chance for at vide, at der har været noget galt.
Vil du være på den sikre side, bør du derfor få målt dit blodtryk af og til, så du ikke kommer ud for et farligt uheld uden at være forberedt.
Forhøjet blodtryk kan behandles medicinsk, men også uden medicin. Er du blevet ramt af det, vil man ofte kombinere disse. Typen uden medicin er et spørgsmål om at ændre livsstil. Både nervøsitet og en usund livsstil kan være årsager til forhøjet blodtryk. Det er godt at være opmærksom på en sund livsstil uanset for at undgå forhøjet blodtryk. Sørg for at spise varieret, masser af frugt og grønt og undgå helst rygning og alkohol eller kun i små mængder. Har du meget forhøjet blodtryk, vil nogle læger nok anbefale, at du holder dig helt fra disse.
Så ved at fokusere på en sundere livsstil og få målt blodtrykket ind i mellem kan du faktisk gøre noget for at skabe et stabilt blodtryk.