Der er penge at spare på boliggenstande i januar måned. Januar betyder udsalg. Sådan har det været år efter år i længde, og sådan bliver det helt sikkert også ved med at være.
Forbrugeren er bekendt med dette årlige udsalg som kommer i denne tid. De fleste af os udnytter det til at købe vare, som er nødvendige.
Dog kan det også være svært at kontrollere sin shoppelyst i denne tid, eftersom man ”måske” kan komme til at foretage nogle impulskøb, udelukkende fordi man synes prisen er billig, eller besparelsen stor. Desværre er det bare ikke sikkert at nytteværdien i det enkelte produkt, helt indfrier den pris som vi giver, eftersom vi ret ofte ikke har behov for varen. Er det grundopfattelsen, må man erkende at rationaliteten i købet er noget tyndt.
Selvom priserne er presset helt i bund, er det ret essentielt at man forholder sig økonomisk fornuftig. En af de områder hvor vi hvert år ser rigtig mange danskere brugere ekstremt mange penge, er inden for boligindretning. Det er som ikke noget problem i at købe sine ting på udsalg, da man kan argumentere for, hvad er sparet er tjent.
Har man en velovervejet strategi for sit køb. Altså siger man: ”Jeg venter til denne vare kommer på udsalg”, også rent faktisk overholder dette, er man den kloge. Vælger man i stedet at skaffe sig en midlertidig billig løsning, til den dyre model kommer på tilbud; taber man. Dette er en sunk-cost, som ikke kun retter sig mod den billige model som du starter med at købe, men også den dyre efterfølgende, da man kan argumentere for – jamen hvis du allerede har købt en sofa (billig eller ej), så har du ikke behov for en mere – på trods af den altså er på udsalg.
Det er meget afgørende at ens shopping ikke bliver baseret på impulser, men at der er en mening med de ting man vælger at anskaffe sig.
