Når en kunde træder ind i en virksomhed som et hotel eller en restaurant, vil det den første person man møder typisk være receptionisten. Denne stilling bærer mange hemmeligheder under overfladen, som kunden oftest ikke lægger mærke til. Disse hemmeligheder er dog årsagen til, at en ekspedition ved receptionisten kan gå hurtigt, problemfrit og behageligt.
Uddannelsen som receptionist medfører udviklingen af et væld af kompetencer, som alle er med til at styrke receptionistens stilling og kunnen. Der er særligt tale om evner indenfor overblik, organisering, service, kundekontakt, kommunikation og viden om lokalområdet. Alle disse forskellige kompetencer er med til at skabe den professionelle og imødekommende receptionist, som man møder som det første i virksomheden.
Fra receptionist til leder
De ovennævnte kompetencer minder meget om de egenskaber, vi gerne ser hos en velfungerende leder. Det er vigtigt at kunne bevare overblikket, organisere dagligdagen, kommunikere ud til både ansatte og kunder og at have en vis viden om det givne område. Receptionistuddannelsen kan da også sagtens opfølges af en videreuddannelse som leder, da dette er en meget passende viderebygning til de kompetencer, receptionisten besidder.
Karrieremulighederne er også rigtigt lovende som receptionist, og hele verden kan være din arbejdsplads. Det er ganske almindeligt at arbejde både uden- og indlands, og receptionisten kan søge arbejde efter egne interesser. Hvis du er helt tosset med skisport, så er det blot at søge jobs i populære skidestinationer, hvorefter din hverdag kan være der, hvor du helst vil have den.
Tre års uddannelse
Der er på receptionistuddannelsen tale om en varighed, som næsten er tre år. Uddannelsen varer to år og ti måneder, og den spænder mellem grund-, praktik- og skoleforløb. På denne måde får receptionisten tilegnet sig en bred viden og erfaring, samtidigt med at denne kan prøves af i praksis. Denne vekslen mellem teori og praksis er helt ideel. Organisering læres måske igennem bøger, men kundekontakt praktiseres bedst ude i den virkelige verden.
Med en receptionistuddannelse fra Hotel- og Restaurantskolen bliver du klædt godt på til en hverdag, der kan være alsidig, afvekslende og spændende.