Kender du det med, at du føler dig totalt optaget af arbejde? At du knap nok når at få set dig omkring? Det kan godt være enormt tyngende for dit velvære, hvis du konstant er presset og stresset. Derfor skal du en gang imellem give dig selv lov til noget selvforkælelse, hvor du kan trække dig lidt tilbage. Det behøver ikke være noget vildt, men selv nogle små ting hist og her, kan gøre en markant forskel.
Sæt tid af til at cleare tankerne
Når hverdagens stress er i gang, er der sjældent tid til at læne sig tilbage og faktisk tænke. En forkælelse for dig selv, behøver ikke være noget vildt. Det kan blot være en gåtur i ny og næ, hvor du får mulighed for at cleare tankerne lidt. Måske du kan lide at gå sammen med en anden og få nogle lange snakke, eller måske du foretrækker at gå helt alene i fred og ro.
Filmmaraton på en søndag
Hvis du render rundt og har travlt i hverdagen, kan du godt komme til at udskyde nogle af alle de praktiske opgaver såsom at vaske tøj, rengøring osv. til om søndagen. Men prøv at ordne dem allerede om lørdagen, så du har søndagen helt fri. Din søndag kan du nu bruge på at læne dig tilbage i sofaen med din dyne og et godt filmmaraton. Du skal ikke tænke på andet end hvad du skal snacke næste gang.
Hjemmespa
Tager du dig nogensinde tid til et ekstra langt bad med eksfoliering af din hud, hårkur i dit hår og en maske i dit ansigt? Eller sætter du dig nogensinde og laver et fodbad som dette? Begge ting er enormt beroligende og kan virkelig føles selvforkælende. Det kræver sjældent særlig meget af dit at få noget ro og forkælelse, men det vil gøre dig rigtig godt.