Flere og flere danskere har kastet sig over vaping – at dampe på en e-cigaret i stedet for en almindelig tobakscigaret. Bliv klogere på trenden her.
Hvordan fungerer en e-cigaret?
Mange kvitter tobakken til fordel for en e-cigaret, idet e-cigaretten er langt mindre skadelig for kroppen end en almindelig smøg – blandt andet undgår man de giftige stoffer i tobak. I en e-cigaret er røgen desuden udskiftet med damp med smag, der inhaleres i stedet – til stor gavn for dig og dine omgivelser.
Der er tre vigtige dele i en e-cigaret:
- En coil – varmelegemet i e-cigaretten
- En tank (også kaldet en atomizer eller en clearomizer) med e-væske
- Et batteri
Coil’en fordamper e-væsken i tanken og starter op, når du begynder at suge på e-cigarettens mundstykke. Det er denne damp, der inhaleres og udsendes som en sky fra e-cigaretten. Et genopladeligt batteri leverer strøm til coil’en. Man bør udskifte de enkelte dele i en e-cigaret med jævne mellemrum – og det giver frihed til at bygge sin helt egen elektroniske cigaret. For eksempel kan du på denne måde selv indstille dampens temperatur, batterilevetid og strømstyrke alt efter din smag.
Bliv fri for røg med en e-cigaret
E-cigaretter har hjulpet mange til rygestop. Hvis du lider nikotinafhængighed, men gerne vil droppe røgen og de endeløse cigaretpakker, kan du anvende nikotinholdig e-væske og over tid skære ned på indholdet af nikotin i din e-cigaret, så du stille og roligt kommer ud af din afhængighed. Er det tobakken, der trækker, fås e-væske også med tobakssmag.
På markedet findes et bredt udvalg af e-cigaretter. Det er muligt at købe både rygestoppakker – til dig der gerne vil kvitte smøgerne – og pakker til nybegynderen eller den mere rutinerede e-cigaret-bruger. Det er helt op til dig og dine behov.